Tankerækker angående det udrydningstruede næsehorn, der har været mit primære motiv i årets første måneder, samt lysten til atter at få farverne tilbage på lærredet, har ført til arbejdet med en stribe blomsterbilleder, der nytolker den maleriske vanitas-tradition med skildring af livets forgængelighed. Der er også noget maskulint/feminint over de to motivverdener – næsehorn og blomster. Uanset hvad nyder jeg den høje grad af malerisk frihed i de ellers meget klichefyldte blomstermotiver – en interessant udfordring!
