BAND

Jeg er så småt gået i gang med at male billederne til et nyt samarbejdsprojekt, BAND. Med inspiration fra udvalgte sort/hvide fotos af Niels Fabæk – taget i Aalborgs musikmiljø, primært på 1000fryd og i Studenterhuset – skaber jeg 10 store malerier, der hver især tolker en af de fotograferede musikere: Singleguitaristen, rytmeguitaristen, bassisten, trommeslageren, keyboardspilleren osv. Undervejs og når malerierne er udført skaber Mads Lang Olsen og Martin Pale den musikalske lydside, der får alle billederne til at spille sammen, således at singleguitarlyden kommer ud af det maleri der skildrer singleguitaristen, trommelyden kommer fra maleriet med trommeslageren osv. Lydsiden vil altså være spredt i hele udstillingsrummet integreret med billederne men tilsammen skabe en fuld synkron komposition. Det færdige projekt kan opleves august 2015. Her de første papirskitser af bassisten.

BAND bassist