En konkurrence om udsmykning af Aalborg Lufthavn er netop
afgjort. For et par måneder siden var vi fire ud af 26 deltagende kunstnere
der slap gennem det første nåleøje og siden har præciseret forslagene.
Jeg vandt en 3. plads for projektet The Companion – et vandspejl
udviklet i et nært samarbejde med landskabsarkitekt Luc Ghysels fra Landskabskonsulenterne A/S, Zincksvej 1, Godthåb, 9230 Svenstrup, se www.landskabskonsulenterne.dk samt ingeniør Arne Rasmussen, Hasserisgaard Ingeniørkontor, Bygaden 28 A, 9000 Aalborg.
The Companion er et udsmykningsforslag til et ti meter højt udendørs vandspejl, der her ses i fire billedmanipulationer udenfor lufthavnens midterste afgangshal. Man skal forestille sig et silende vandfald mellem to let skråtstillede glasflader. Den yderste glasflade skulle om dagen spejle himlens skiftende farver og bevægelser. Om natten ville vandspejlet blive markeret af to lette lyssøjler. Opsamlingsbassinet skulle udføres i sort granit.
Vi udviklede et PowerPoint diasshow og en model, der sammen med de andre tre vinderforslag blev vist i lufthavnen november måned ud.
Model af The Companion udført i 1:20