Maj 2002

Jeg er netop vendt hjem fra godt en måneds storslået rejse til Cambodia og Laos. Turen gik fra Sihanoukville i det sydlige Cambodia, over Pnohm Penh og videre til det mageløse tempelområde ved Siem Reap med bl.a. Ankor Wat og ikke mindst de magiske ruiner i Ta Prom.
I Laos fulgte vi Mekongfloden fra syd til nord og oplevede de smukkeste sejladser. Det har givet mange nye indtryk, der helt sikkert vil give inspiration til billederne fremover. Her nogle uddrag fra skitsebogen:

I december vandt jeg en konkurrence om udsmykning af en ny bogbus
til Landsbiblioteket i Aalborg. Dekorationen er nu færdiggjort og bussen blev præsenteret for offentligheden i starten af maj, mens jeg stadig var på rejse. Udsmykningen, der er udført i et mix af folieløsninger, signalerer bogbussernes nye mangfoldighed af tilbud, der også omfatter internet, lyd og billede, e-bøger m.v. – en multimediebus så at sige.
Her nogle små fotos af det mægtige køretøj:


Udsnit