FLUX
Torsdag 15. august, kl. 20, entré kr. 50,-

Til tonerne fra FLUX træder man ind i et univers, hvor former og farver ikke fastholdes, og hvor det melodiske rum inviterer til indlevelse i et velkrydret lydbillede skabt gennem en instrumentering, hvor både klarinet, sax og basklarinet spiller en central rolle i en ellers traditionelt udformet jazzkvintet. Musikkens skiftende teksturer tilfører en ny kant, hvor lytteren på en gang opfanger noget velkendt, men samtidig får udfordret øret. I 2012 udgav FLUX albummet Relationships. 

Thomas Albæk Jakobsen har allerede markeret sig som trommespiller på især den nordjyske jazzscene, og nu træder han i karakter som komponist til alle numrene på FLUX´ første udgivelse. Han har dog tidligere bidraget med enkelte kompositioner – rost på jazzstjerner.dk – på JazzNord Ensembles ”Canopus”. Som musiker er Jakobsen også kendt fra Christina Jones Quintet og den elektroakustiske trio Brem/Rizzi/Jakobsen, der bl.a. arbejder med moderne stumfilm som tema.
Koncerten arrangeres af foreningen Meutiviti og Artbreak Hotel med støtte fra DJBFA.

www.fluxmusic.dk
https://soundcloud.com/jazzformidlingdk/sets/flux-relationships

 

Kenneth Knudsen Trio
Lørdag 17. august, kl. 14, entré kr. 30,-

Kenneth Knudsen Trio spiller denne eftermiddag egne kompositioner samt yndlingsnumre af kunstnere som Miles Davis, John Coltrance, Nat King Cole, George Gerschwin m.m. Kenneth Dahl Knudsen er dansk bassist og komponist bosat i Berlin. I 2010 udkom første album Strings Attached og i 2012 fulgte Clockstopper som blev indspillet i New York med bla. Gilad Hekselman, Johnathan Blake og Jaleel Shaw.
I 2010 blev Kenneth Dahl Knudsen udnævnt til årets nordjyske jazznavn og siden dengang har karrieren taget fart, og 2014 byder på koncerter på Eucador Jazzfestival, Turne i Japan, Australien og Europa.

https://kennethdahlknudsen.com/

 

Westerhof / Poulsen
Søndag 18. august, kl. 16, fri entré

Jorrit Westerhof (NL) og Morten Poulsen (DK) er trods deres deres unge alder allerede meget erfarne udøvere af fri improvisation. Med inspirationer fra den hårde rock, elektronisk avantgarde og hollandsk absurd humor, spiller de musik med et højt energiniveau fra start til slut med alt fra distortion og kampråb til spilledåser og stoledans.

Jorrit Westerhof, guitarist, er én af Hollands mest lovende unge guitarister. I 2013 optrådte Jorrit med det anerkendte National Youth Jazz Orchestra. NYJO er sammensat er de mest lovende upcoming musikere i Holland og orkestret har bl.a. spillet på North Sea Jazz Festival.

Morten Poulsen, trommeslager, har siden barnsben prøvet kræfter med electro, rock, jazz og avantgarde. Drevet af en nysgerrig og legende sjæl har han optrådt med unge ildsjæle fra hele verden, samt med bl.a. Mark Solborg, Christian Skjødt, Tony Malaby, Tim Berne og flere. De seneste år har ført til studier både i Holland og New York, og Morten er nu ved at færdiggøre sin bachelor fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg.

https://www.compovisation-improvision.blogspot.dk/

 

tre x jazz flyer.jpg