August måneds projekt på Artbreak Hotel er tegneprojektet STREGER.
Dagligt udfører jeg og min kollega minimum hver tre tegninger rundt omkring i Aalborgs byrum og hænger dem op i galleriet i Rantzausgade 5 i Aalborg.
Tegninger udført med blyant, pensel, pen… store tegninger, små tegninger, tegninger af mennesker, tegninger af steder, tegninger der registrerer, tegninger der fabulerer, tegninger der kommenterer, tegninger der tolker, tegninger i sort/hvid, tegninger i farver…alle mulige tegninger, men alle udført ”live” på papir i Aalborgs byrum ude såvel som inde.
Tegningerne vil løbende blive udstillet i galleriets lokaler i en tiltagende intens ophængning.
Fredag d. 1. sept. kl. 15–18 er der en afsluttende FINISERING hvor alle stregerne vil kunne ses. Alle er velkomne.
Jeg er ved at lægge sidste hånd på en række malerier til en separat-udstilling i MAGASINET, Strandgade 14 i Skælskør.
Udstillingen kører fra d. 12/8- 3/9.
Jeg er med til åbningen af udstillingen lørdag d. 12. august
fra kl. 13 – 15.