I løbet af måneden trykker jeg en ny serie grafiske tryk på Artbreak Hotel.
Det er koldnålsraderinger, der tolker de motiver af fabulerende kvindeansigter og vækster m.v., jeg har arbejdet med i maleriet det seneste årstid.
I maleratelieret er jeg igang med mange nye malerier, der bl.a. vil kunne ses i Artbreak Hotel.
Til Galleri Helco, Ajstrupvej 5 syd for Hadsund har jeg nytolket en række af mine fabulerende dyremotiver på seks nye lærreder til en udstilling, der åbner med fernisering 23/9 kl. 13-16.
Enkelte nye billeder kan også ses i det helt nye Galleri Raaschou, der åbner i Østergade 24 i Hjørring d. 22/9.
Også Restaurant Provence i Aalborg har netop fået en ny ophængning, og til november har jeg en stand i Tappehallerne i København på Wining & Dining-messen.