Nedenstående tekst ledsagede dette mix af skitser fra Mallorca, der blev bragt som midteropslag i Nordjyske i august 2011. (Mange af tegningerne kan også ses her)
Man kunne jo tage chancen – tage et smut til Mallorca. Øen, der for de fleste i min generation har været synonym med gumpe-grillede grisefester og sanseløs sangria. De tider skulle være ovre nu…så jeg vovede indkøbet af flybillet og billeje til 12 dages eventyr på denne største af de tre Baleariske øer – på dansk ”stenkasternes øer”.
Næ næ, jeg blev ikke mødt med stenkast, men jeg synes omvendt heller ikke man blev mødt med den store gæstfrihed, man altid håber på som rejsende. Selv ude i de tilsyneladende afkroge er befolkningen umiddelbart så stopfodrede med turister, at attituden virker rigelig cool. Med 12 millioner turister om året er det måske forståeligt – selv når undertegnede dropper forbi!
Men der er virkelig meget smukt i bjergstrækket langs nordkysten – med sjove hårnåle til ham bag rettet. Og Palma er en flot by med hyggelige gamle stræder, kunst og tapas i top. Men strandsol skal der også til, ska’ der! Fra Cala Dit til Cala Dat fik jeg så heldigvis også dyrket min passion for at snorkle – de mange farverige fisk og spejlingerne under vandet, hvor blæksprutten danser cha-cha med krabberne. Sikken kontrast hver gang at komme ovenvande – op på de oftest voldsomt crowdede strande. Uha! – men for en billedkunstner med blik for mennesket er de heldigvis i sig selv et dybt interessant studie!
Dette mylder af kontrastfulde (sagesløse og gratis) modeller, og de er der alle sammen:
Den topløse badenymfe, barnet i gang med sandslottet, den svedige pensionist på liggestolen, den enorme ølmave på vej ud i bølgerne, machofyren der udstiller sine anabolske steroider, ægteparret der gnider hinanden ind i solfaktor 45Ultra, den fede og den tynde, deller og ribben, den tatoverede, den blege, den skoldede, den skaldede, den skulende, den smilende, den lækkerbrune på det farverige badehåndklæde med Snurre Snup, det kyssende par på den neonrøde luftmadras under den desværre Nestlé-propaganderende parasol, vandkantsaction med beach-tennis-bats, de nye seje Carrera-solbriller, den blegblå badedragt fra sidste århundrede, gråd og latter, smeltende isvafler og hurtiglunkne drinks, nogen på vej til og nogen på vej fra…
“I need a crowd of people, but I can’t face them day to day”, sang Neil Young i 1974 på albummet “On The Beach”. Og tjah…så tog jeg hjem!
Nils Sloth, august 2011