September 2008

Her et af mine nye malerier “Bye And Bye” på 80 x 150 cm.

For det store landsdækkende el-tekniske firma Intego med hovedsæde i Aalborg, skal jeg i gang med at udarbejde et maleri, der tolker virksomhedens virke og værdier – deadline primo december. Maleriet skal yderligere reproduceres i plakatform.

Granitudsmykningen i Løgstør (se længere nede på siden) trækker stadig ud. Granitleverandøren mente alle delelementerne skulle samles anderledes end oprindelig planlagt – en disposition der har forsinket hele projektet, men belægningen af de første stræder påbegyndes meget snart.

Sammen med mine gode kolleger Bruno Kjær og Niels Fabæk er jeg ved at forberede et arrangement til Kulturnatten fredag d. 10. oktober i Aalborg.
Det sker udenfor og inde i Artbreak Hotel, Rantzausgade 5, kl. 19.00-23.00. Kulturnattens tema er i år “Uendeligheden”, som vi pejler i projektet:
“Forever & Ever”
I en stor spektakulær visuel-musikalsk-teatralsk videoinstallation tolkes uendeligheden med fokus på en mytes forunderlige udødelighed. Mens den primære installation sprudler udenfor, står evigheden til diskussion ved cafebordene på Artbreak Hotel, hvor musik og film komplementerer temaet i det udendørs show
<