MOVE ON part 1
Jeg har malet to tolkninger af udsigten fra min altan… måske fordi det nok snart er sidste chance. I lang tid har jeg haft behov for og stor lyst til forandring. Så min store skønne lejlighed på 3. sal i Danmarksgade er sat til salg. Ikke mindre end 27 år er det såmænd blevet til i den elskede lejlighed (tiden den fanden) )… så det er jo med fare for, at jeg mister en bid af min sjæl efter så mange år, men hvo intet vover! Når nutiden spoler mere tilbage end frem skal der da ske noget! Jeg har ventet forgæves på at finde ud af, hvor jeg så skal hen, inden jeg satte til salg, men det er ikke lykkedes… så nu bliver det i omvendt rækkefølge, hvor jeg bliver tvunget til action – hvis altså lejligheden bliver solgt.