Jo, det er der sikkert noget om… mange har jævnligt sagt til mig, at jeg nok burde fokusere på én type maleri, én motivkreds osv. Have et brand der passer ind i Instagrams flow, hvor gentagelserne høster hjerter, og kunder og hvermand på forhånd næsten ved hvad de får. Men indtil videre trives både jeg og mit maleri vist bedst med nysgerrig flikflak, hvor alt kan ske i skiftende perioder. Det er alligevel ” all one song”, når det kommer til stykket. Indimellem vender jeg så tilbage til et tidligere tema som nu landskabet, som jeg sidst dyrkede den varme sommer i 2018. Jeg har i flere måneder haft en stribe 60 x 80 lærreder stående, der først havde været brugt som paletter og efterfølgende jævnligt havde fået nogle overmalinger, så de alt i alt var blevet dejlig rå og yderst stoflige med mange knaster og i hvert fald ikke egnede til sarte portrætter eller lignende. Efter lang tids iagttagen stod det klart at det, de bad om, var at blive til landskaber. Sådan gik det og under den samlede titel ”Lavland” er de elleve lærreder i sig selv blevet til rå men også poetiske stykker natur, der tolker det flade danske landskab – både før og efter oversvømmelserne…! Ikke underligt at solnedgangen har fået et apokalyptisk skær.
Motiverne er ikke fra bestemte steder. Men jeg går f.eks. ofte tur på markvejene ned mod fjorden i Nørholm, så der er da helt sikkert glimt herfra. Men i et land med under 2 % beskyttet natur og landbruget hærger over 60 % af arealet kan man jo ikke ligefrem kalde det naturlig naturinspiration…
Se alle malerierne her
