Grafik-workshop

GRAFIK-WORKSHOP
Torsdag 26. oktober kl. 16:00–21:30
Artbreak Hotel, Danmarksgade 62, Aalborg
Lær at lave dine egne raderinger

Vi skaber raderinger i plexiglas og trykker dem på galleriets trykpresse.
Min/max otte deltagere

Pris 950,- incl. alle materialer, kaffe og sandwich
Du ridser dit motiv i en akrylplade vha. såkaldte koldnåle og små håndfræsere. Herefter lærer du at påføre sværte, aftørre pladen og lave dit tryk på dybtrykspressen. Du vil efterfølgende kunne arbejde videre i pladen eller trykke den i andre farver, der giver en helt anden oplevelse. Eller måske håndkolorere dit tryk med akvarelfarve – der er mange muligheder.
Hvis du har nogle idéer, kan du med fordel lave skitser i forvejen og tage med på dagen. Raderpladerne måler 14x18cm. Husk motivet bliver spejlvendt.
Arbejdstøj anbefales. Kurset kræver ingen forudsætninger, kun lyst og interesse.
Billedkunstner Nils Sloth har siden 2005 drevet værkstedsgalleriet Artbreak Hotel i Aalborg.

Bindende tilmelding til artbreak@nilssloth.dk, derefter forudbetales kursusgebyret når holdet er fuldtegnet. Man får selvfølgelig sine tryk med hjem.

Se fotos fra tidligere workshops her: http://www.nilssloth.dk/?page_id=3240