Herover et af mine nye malerier, Melpomene, på 110 x 150 cm., der kan ses på udstillingen i Galleri Raaschou. Billedet er udført som en del af det forberedende skitsearbejde til min udsmykning af Bikuben Kollegiet, der nu er i gang.
Galleri Raaschou i Hjørring præsenterer separatudstilling med Nils Sloth og fejrer samtidig flytningen til nye lokaler.
Fernisering og reception lørdag 21. februar kl. 14 – 17 med åbningstale af Hjørrings borgmester Finn Olesen.
Undertegnede viser nye malerier samt grafiske tryk under titlen “Shuffle”.
Jeg skriver om udstillingen:
Den første halvdel af dagen i atelieret står P1 for lydsiden. På et tidspunkt bliver jeg fyldt op med vise ord og sætter så ofte iPod’en på ”shuffle” resten af dagen – al min gode musik bliver mixet interessant og uforudsigeligt…og spejler på sin vis den stribe malerier, der er blevet resultatet af de sidste par måneders arbejde. Kampen med farve, komposition, streg og flade etc. udfordres af et mix af motiver, der netop også ”har stået på shuffle” – muser, mayaer, marokkanere, et enkelt meow…og meget mere!
Udstillingen slutter lørdag d. 21. marts.
Åbningstider: Onsdag 16 -17.30, fredag 15 -17.30, lørdag 10 -14.00
Galleri Raaschou
Stokbrogade 4
9800 Hjørring
41151900
Som gæsteudstiller på mit galleri, Artbreak Hotel, viser fotografen Niels Fabæk, udstillingen Ydmyge Territorier – 24 konstateringer fra Himmerland.
Læs mere om Niels Fabæk og om udstillingen her.
Fernisering fredag d. 20. februar kl. 15 – 18.
Udstillingen slutter lørdag d. 21. marts.
Åbningstider i denne periode:
Torsdag/fredag kl. 14 – 18 og lørdag kl. 10 – 14.
Der vil i Niels Fabæks udstillingsperiode stadig være mulighed for at se et udvalg af Nils Sloth´s kunst på 1.salen.