Baggrunden for maleriserien Kunstmalerens frokost er ret så mangfoldig. I længere tid har jeg ofte været mere optaget af fladerne af lag på lag end selve det motiv, der forenklet sagt ”kommer ovenpå”, og jeg har de sidste par år lavet en masse eksperimenter med farvens viskositet i flydende lag for at opnå erfaring i delvist at kunne styre det, når jeg ”hælder” malingen. En anden hændelse var, at jeg forrige år havde en inspirerende udveksling med min gode ven og kollega, Christian Skjødt, som i forbindelse med at jeg skulle deltage i en udstilling, der i en kitschet titel bar klare referencer til mad, foreslog at male ”leftovers”; altså male tallerkener med resterne fra det netop indtagne måltid. Det blev så ikke til noget, men alle ideer lagres jo. På det tidspunkt noterede jeg mig desuden, at jeg gennem årene af og til har anvendt paptallerkner som en slags palet til at blande malingen på. I november sidste år var jeg noget rådvild, mht. hvad jeg nu skulle kaste mig over; det sker jo iblandt som søgende kunstner, der ikke ønsker at gentage sig selv i alt for lange perioder. Da jeg tilfældigt så et maleri af tyske Martin Kippenberger, faldt et sammensurium af ovenstående og nedenstående på en eller anden måde pludselig på plads, hvorefter jeg straks kastede mig over skitsearbejder til det, der nu er blevet til Kunstmalerens frokost. En serie af kvadratiske lærreder med en klassisk ternet frokostdug; ovenpå en hvid tallerken med en klar grafisk ornamentik og derefter ”fyldt op” med en kosmisk suppedas af farver, som man kan gå på opdagelse i. Med til historien hører, at jeg jo ofte har arbejdet med både det runde og det kvadratiske format. Og ikke mindst at jeg tidligere har arbejdet med runde psykedeliske mønstre i det analoge olie/vand-lysshow, Halucinoptic Rex, som jeg har optrådt og skabt sammen med Jesper Nymann. Det ornamentariske arbejdede jeg en del med for mange år siden bl.a. efter en rejse i Marokko; de nærværende mønstre der snor sig på tallerknerne er gamle ornamenter, som jeg har bearbejdet og forenklet. Nok ligner billederne måske umiddelbart ikke noget jeg tidligere har lavet, men der er altså masser af referencer bagudrettet. Det syrede farve-flow på lærrederne har i øvrigt også givet mig minder om de hønseringe (S-ringe kaldte vi dem i min fynske barndom), som vi smeltede i skeer, hvorefter massen stivnede til små farvestrålende broche-lignende genstande. Alt dette sagt er det som altid op til den enkelte at sanse og tolke på billederne – som en foreslog: Tja hvis kunstneren ikke kan sælge sine billeder kan han jo altid spise dem;) Uanset hvad er billederne meget stoflige og derfor som altid: De bør ses LIVE! Og det kan de nu på Artbreak Hotel. Inden da kan du se alle malerierne her. Alle malerier har iøvrigt fået undertitler, der er hentet fra forskellige numre på min mangfoldige Spotify-playliste, ”Skovflåter og sugemærker”, som jeg jævnligt opdaterer. Pt har jeg malet ti værker i serien, der kan ses her