”BYRUM” – En workshop på Artbreak Hotel 14. – 17. september
Som en del af Aalborg Kommunes genstartspulje med kunstneriske indslag i byrummet i hele september måned lavede jeg sammen med en gruppe deltagere en undersøgelse med visuelle tolkninger af Artbreak Hotels baggård/baghave. Dels i form af skitser og fotos dels i form af grafiske tryk.
Umiddelbart kan byrummet bag galleriet virke undseeligt og uinspirerende, men deri bestod netop udfordringen – at ”nærlæse” de muligheder der trods alt gemmer sig mellem murene og buskene. Med undersøgende blikke og nysgerrighed fokuserede vi stedsspecifikt på områdets materialitet og æstetik.
Her ses væggen med de mange fotos, der er udstillet i uge 38.