Med corona-forsinkelse åbner en gruppeudstilling på Gimsinghoved i Struer d. 21. april. Jeg deltager sammen med Bruno Kjær, Britta Madsen & Søren Gøttrup og Lene Frederiksen. Til mit rum har jeg skabt syv store papirarbejder med tegning af træer. Yderligere viser jeg fire af de mindre arbejder i min serie “Swifts” samt seks af mine artist books unikaer. De sort-hvide tegninger går i en fin dialog med de gamle træer i den smukke have udenfor vinduerne. Udstillingen varer til 13. juni. Billederne er en del af albummet her. Og du kan læse om udstillingen på Gimsinghoveds hjemmeside her.